SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Casual Kulturen (langt) (SydSiden Online)

skrevet af BIF-Hanen, Fredericia, , 21.10.2004, 00:47

Jeg havde egentlig posted nedenstående indlæg under et eksisterende indlæg omkring urolighederne i Sverige, men kan ikke finde indlæget nu. Derfor poster jeg det som en ny tråd. Flere vil sikkert sige "åh nej ikke den debat igen". Det behøver I ikke at bidrage med. Bidrag gerne med noget debatskabende.
______________________________________________________________

Nu har vi før set at vi i Danmark er et par år bagud i forhold til Sverige. Her tænker jeg fankultur (ikke mindst "tifo kultur").
Vi er efterhånden kommet rigtig godt med på mange sider.
Desværre frygter jeg, at vi også vil se scener som de svenske om 2-4 år.
Pt. ser jeg casual grupperne i Danmark som forholdsvis fredelige. De smider et par nødblus, og slåskampene blandt grupperne foregår heldigvis mest i diverse debatfora.
På stort set alle casual gruppernes hjemmesider står der at de er imod vold. Samtidig er der links til hooligangruppers hjemmesider, samt div. kommentarer i debatfora der hentyder til provokationer til slåskamp, politihad, småracistiske undertoner m.m.


Casual-kulturen
Jeg er klar over at jeg træder en del over tæerne med at generalisere casual grupperne som jeg gør her. Og at jeg skriver tråden ved en tråd der omhandler hools i Sverige gør det nok ikke bedre.
Ligesom der er en kultur blandt de fleste fodboldtilhængere i Danmark er der selvfølgelig også en kultur tilknyttet casual grupperne.
Udefra set vil jeg beskrive casual kulturen således:
Kendetegn:
- Casual klædt i ofte dyre tøjmærker. (ofte med kasket)
- Alder: 17-30år
- Har sjældent officielt fodboldgear på.
- Går i store grupper.
- Organiserede ved bl.a. hjemmesider
- En mandsdomineret verden
- Umiddelbart et mandschauvinistisk kvindesyn.
- Stort alkoholforbrug
- Tilhængere og brugere af pyroteknik.
- Meget deltagende med vokal opbakning til fodboldkampe.

Sådan som jeg ser det, så er det at være en gruppe, en stor del af at være casual. Nøjagtig som de fleste grupper af fans, er fællesskabsfølelsen en vigtig del af oplevelsen.
Nu til det som bekymrer mig. Hvorledes opnår man respekt/anerkendelse i gruppen? Igen vil jeg påstå, at danske casuals går i 5. klasse i forhold til eksempelvis England og Italien. Den blotte tilstedeværelse giver stadig anerkendelse i gruppen.

I dagens Danmark oplever jeg enkeltpersoner, men også store fangrupperinger, der vakler i deres meninger til casual grupper. Af og til tror jeg nogen er bange for at sige deres mening/holdning.

Min holdning er noget ambivalent. Jeg synes casual grupperne skaber liv på tribunerne. De bidrager med nye tiltag, synger igennem 100% og de støtter holdet hvor end de så spiller i landet.
Pt. har jeg opfattelsen af at flere casual grupper ikke ønsker voldelige personer i gruppen, men samtidig har jeg opfattelsen af at grænsen er meget fleksibel, og at den langsomt er ved at udvikle sig i en forkert retning. Det kan godt være voldelige elementer er uønskede, men jeg tror så disse søger casual grupperne på værtshuset og på tribunen.

Så derfor. Hvor er vi om 4 år? Hvad skal der til den tid til for at blive anerkendt? og ikke mindst hvad skal der gøres for at mine bekymringer bliver gjort til skamme om 4 år?

Mine betragtninger er mit syn på ”dansk casual kultur”
Med venlig hilsen
BIF-Hanen

Synes godt om (0) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580406 indlæg i 27827 tråde, 12750 registrerede brugere, 168 brugere logget ind(2 registrerede, 166 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^