SydSiden Online (SSO)

» Bosse virkede sympatisk, men
» oplevede som de 2 andre at slutte efter en katastrofal slutrunde, og
» Morten Olsen virkede som det der skulle til.

Jeg vil nu ikke kalde EM-slutspillet i 1996 for katastrofalt set med danske øjne. Vi spillede to gode kampe mod Portugal og Tyrkiet - og en dårlig mod Kroatien, som kostede den videre deltagelse. Men Bosses og Sepps afsluttende slutrunde-deltagelser var ganske rigtigt ikke heldige.

---
Denner (09:11): En eller anden burde forære Per B et kolonihavehus, et fadølsanlæg og en stak gode bøger

Hermann Maier (02:21): Disco: luk fissen. men du har jo desværre ret...

Først vil jeg sige, at landsholdet har en stor plads i mit hjerte. Lige ved siden af Brøndby. Mine første største fodboldminder er forbundet med landsholdet. Allan Simonsen mod Polen i Idrætsparken (1977). Danmark - Italien 3-1 (1981 - VM kval året inden Italien blev Verdensmestre). Danmark-England 2-2, hvor Jesper Olsen dribler sig igennem et engelsk forsvar. Danmark EM 1984, en sommer fyldt med stankelben, Allan Simonsen's brækkede ben, Jesper Olsen's får en fransk skalle, og det underlige vacuum da Elkjær sender straffesparket ud i den franske nat. VM 1986 (nok vores stærkeste landshold nogensinde) hvor jeg stadig mener, at Danmark skulle ha' spillet finalen mod Argentina og Maradona, fremfor Vesttyskland som Danmark besejrede 2-0. Der var noget eksklusivt og internationalt over at komme til landskampe i modsætning til at se kampe i Danmarksturneringen hveranden uge. (Desværre har DBU stadig ikke fundet ud af at priserne skal være meget mere overkommelige til venskabskampe. Det vil fylde tribunerne til testkampene).

Dernæst vil jeg sige, at jeg er af den overbevisning, at vi vandt EM 92 på TRODS af RIcardo [enig med Cruyff om at Danmark's kontrafodbold var beskæmmende for underholdningen... det eneste der retfærdiggjorde den var, at vi stort set ingen forberedelsestid havde]. Der verserer mange historier, og en af dem af var, at spillerne blæste på Ricardo's taktik i semifinalen og finalen og istedet bare kæmpede en vis legemsdel ud af bukserne

» Men idag har landsholdet nøjagtigt de samme svagheder som vi har i
» Brøndby. Klassiske 4-3-3-svagheder, fordi 4-3-3 er et krævende system der
» kræver topspillere på næsten alle pladser.

Det gør ethvert system hvis man skal vinde. Et hold er aldrig stærkere end det svageste led. Der er en tendens til at hænge sig i talkombinationer i stedet for at se hvordan holdet reelt placerer sig 4-3-3 eller 4-4-2 med en diamant på midten kan minde utrolig meget om hinanden. 4-3-3 i forsvarsposition er 4-5-1, at det skulle kræve bedre spillere med en mere massiv midtbane er mig en gåde. At give 4-3-3 systemet for landsholdets eller Brøndby's manglende succés er letkøbt. Et hold er altid afhængigt af at nøglespillerne præsterer, og jeg gentager et hold er aldrig stærkere end det svageste led.

» Landsholdet mangler en god
» playmaker der også kan score mål, og landsholdet er sårbart i forsvaret.

Playmakeren der scorer mål, det lyder som en offensiv midt. Der kan vi jo håbe på en Kahlenberg.

Mht. forsvaret er der fire forsvarere hvadenten man spiller 4-4-2 eller 4-3-3. Det gør i så fald ingen forskel. [Begge systemer har reelt brug for offensive backer der kan gå med i overlap].
Landsholdets styrke har længe været wingerne, dybdeløbet og forsvaret, men med mangelen på en kvalificeret venstreback i topform (og der er danskerne ikke det eneste land med det problem), er det blevet en lille achilleshæl.
Et andet problem er for et dansk landshold, at vi er afhængig af at vores 22 bedste udfordres på højeste niveau. Det er vanskeligt da mange danske spillere varmer bænken for bedre spillere i større udenlandske midterklubber, eller spiller i Superligaen, som er langt fra internationalt niveau. For landsholdssucces skal vi stille med landets 11 bedste spillere i startopstillingen - i form, uden skader - samtidig med at vi skal åbe på nogle talenter ud over det sædvanlige hvert 20-25ende år.
Ud fra landets størrelse vil jeg dermed konkludere, at vi har gjort - og gør det over evne.

»
» Landsholdet er for stilletstående, og stemningsmæssigt sutter det. Hvis
» der var 500 fans fra danske superligaklubber der fx tog til udekampen i
» Sverige, så tror jeg godt vi kunne sparke røv på lægterne. Det sker dog
» næppe, og mange fans vil nok heller ikke kunne holde sig tilbage for et
» "bråk" eller 2. Det kunne dog være sjovt at vise DBU hvad de går glip af
» stemningsmæssigt.

Håber ikke du mener mht. ballade. Der må man sige at England's hooligans er et skræmmeeksempel.

»
» Mht. landshold Vs. klubhold så har FCK en meget støre plads i min
» bevidsthed end landsholdet nogensinde har haft. Et mesterskab gør meget
» mere for mig i min hverdag end en VM kvalifikation, for det er jo FCK jeg
» følger dag efter dag, hvorimod de fleste landsholdssamlinger fremstår som
» forstyrrende afbrydelser på den løbende tvekamp med jer.
»

Landsholdssamlinger er generelt meget velkomne hos os, da vores hold kan pleje skader :-)

---
Mvh Christian H

» Du skulle proeve at flytte til udlandet, saa skal du sgu' nok faa lidt
» nationalfoelelse og komme til at laenges efter landskampe!!!
»
» Selvom jeg ser alle BIF's kampe og foelger med 100%, saa har landsholdet
» den vigtige plads i mit hjerte lige bagved BIF og lige foran en kold
» pilsner :-)

Fuldstaendig samt helt og aldeles enig!

En del kampe kan foelges over nettet, men det bliver sgu aldrig det samme, som at vaere i DK og se dem med optakt og post-game (mon det hedder nedtakt ??) interviews.

Det er og bliver noget lort vi ikke er med til VM!

Shenton

» Landsholdet har ikke min store interesse længere... Kan ikke få blodet i
» kog på samme måde som en Brøndby-kamp. Når der er Brøndby-kamp er jeg helt
» oppe og køre, og ikke nem at være i nærheden af medmindre det går godt for
» drengene;)
» Til en landskamp skal der en overproppet pub, med gutter som har fået så
» hatten passer, før jeg begynder at få stemning i kroppen og lever mig ind
» i kampen.
»
» Gider ikke ind og se landskampe af den grund at man ikke går hjem med den
» samme oplevelse som når man f.eks. har været inde og se FCK-Brøndby eller
» en Euro-kamp med Brøndby. Der er INGEN stemning til en landskamp. Det
» eneste tidspunkt der er folk der synger er under nationalmelodien, og når
» et par rækker forsøger at synge "vi sejler op af åen" malet rødhvide i
» ansigtet og med klaphat på.
» Det er stemningen der gør det hele når man ser en kamp live.
»
» Udviklingen på landsholdet er gået i stå. Vi mangler typer som Schmeichel
» eller Laudrup-brøderne som gør det godt i større klubber, og som danskerne
» kan være stolte af. Det tætteste vi kommer på en profil i den danske trup
» er Jon Dahl, og han spiller i Stutgart og gør det ikke ligefrem super;/
» Håber på Agger, Poulsen, Kahlenberg o.l. får rigtig gang i deres kariere,
» tror det vil hjælpe på interresen for landsholdet. Mangler de store
» profiler.
»
» Lykke

Som en anden har vaeret inde paa, saa tror jeg det er et spoergsmaal om at proeve at bo uden for DK's graenser. Jeg har boet i udlandet de sidste 5 aar, og landsholdet og DK, som landsholdet repraesenterer, er langt mere end blot stemning, romerlys osv. Det lyder maaske som noget sentimentalt aevl, men det er for mig et spoergsmaal om nationalfoelelse, stolthed ved flaget, ved Danmark og aere, naar DK spiller. Ligemeget om vi har et godt eller daarligt landshold. Jeg boede i Singapore i 3 aar, og den naesten ligegyldighed, som de behandler deres nationale idraetsudoevere med er aerlig talt skraemmende. Jeg haaber aldrig vi faar samme tilstande i DK. Plusset er ogsaa, at DK siden 80'erne altid har haft en chance for at slaa alle nationer, den samme optimisme har jeg desvaerre ikke om BIF's chancer i Europa (og naar BIF ikke har chancen, saa er der ingen danske hold, der har).

BIF betyder meget for mig fodboldsmaessigt, men mit land betyder mere.

Shenton