|
Det er også ganske usædvanligt at –K- får en klistret tråd på SSO. Men når TV2 har sat Brøndby IF i et særdeles dårligt lys, på hvad der ligner et falsk grundlag, så er det i vores alles interesse at få kortene på bordet.
På B4 har Henrik/AHO begået følgende indlæg, der kan kaste lidt mere lys over problematikken. Indlægget er blevet copy/pastet herind, fordi B4s forum ikke arkiverer indlæggene.
Først og fremmest skal jeg sige, at jeg slet ikke så udsendelsen i går aftes, og derfor måske er den forkerte til at referere fra den, men min kones kollega gengav det det for mig og kort genfortalt skulle det have været således:
To anonyme "Brøndby hooligans" fortæller historier om folk, der kastes ud fra broer, medfans der er blevet genoplivet, hemmelige håndtegn til modstanderne og gennemstore prygl til medhooligans, hvis de (som dem) udtaler sig til pressen eller politiet. Med tanke på at TV2 og medierne generelt flytter grænserne for hvad der vises i tv, og dermed også tolerancetærsklen for seerne, så var det alligevel en udsendelse, der gjorde stort indtryk på kollegaen, der var rystet.
Først og fremmest tror jeg ikke på historierne. Hvis det var sket havde man hørt om det. Sådan noget går ikke ubemærket hen. For det andet kører der her til aften en SMS opfordring rundt til Brøndby fans (i de kredse og omegn) om at melde tilbage om de ved hvem de to omtalte er, fordi man direkte formoder at TV2 har lavet en "Trippel A".
Ingen ved hvem personerne er, episoderne har øjensynligt aldrig fundet sted, omtalte ritualer og afstraffelser internt er det pure opspind. TV2 har forsøgt at få Blue Army (Lyngby) til at deltage (inden), men de ville ikke deltage med noget seriøst. Måske skulle historien så laves for enhver pris?
At forsvare hooligans vil være forkert, men hvis historien er baseret på løgn og latin, så er TV2 ude i noget der endnu værre, i deres position som medie, nemlig fordrejning af sandheden - igen. Deres formidling af nyheder har i sidste ende betydning for Folketingets sammensætning og demokratiet. Derfor er det rimelig vigtigt, hvis nogen kender deltagerne, at de melder tilbage til fx ham her: http://www.bif-support.dk/sso/board_entry.php?id=151950 (ssu_k@hotmail.com).
Henrik |