Mr. Jinx
25.07.2022, 10:39
 |
Synes godt om (9) |
 |
Synes ikke om (2) |
|
Tanker fra kampen mod FC Nordsjælland (SydSiden Online) |
|
Av av av
Det var virkelig en dårlig indsats fra start til slut, med få positive momenter, så at beskrive holdets indsats er ikke let i dag.
Mads Hermansen
Mads står som sådan en fin kamp og redder os et par gange og har mange gode aktioner.
Han er prisgivet ved alle 3 mål, og gør sit bedste for at holde målet rent, men når han gang på gang bliver solgt af sit forsvar, så er det ikke let at være målmand.
Absolut ikke hans skyld at vi taber 1-3
Blas Riveros
Igen en god indsats af Blas, som på egen hånd igen skaber 2-3 chancer som kunne have resulteret i mål, hvis vi havde et par angribere med mål i støvlerne.
Han udfordrer og sætter igen sin direkte modstander.
Men når han er forsvarsspiller og holdet lukker 3 mål ind, så er det ikke godkendt.
Sebulonsen
Han bliver overløbet af FCN´s første målscorer efter 2 min, da han prøver at trække en offside, hvilket ikke lykkes.
Han skal simpelthen være bedre i den situation og følge sin direkte modstander hele vejen... bare ikke godt nok.
Han laver dog et par fine indlæg, men når vi ikke har en 2 meter mand i feltet eller nogen der på nogen måde er farlige på indlæg, så får han intet ud af det.
Som med blas, så er han jo forsvarsspiller, og der lukkes 3 mål ind... så ikke godkendt.
Alves, Rosted, Tshiembe
Alves udgår med skade, er involveret i målet til 0-1 og laver en rigtig god redning på Sebulonsens kæmpe bommert. Men han så ikke god ud og forsvaret virkede usikkert mens han var på banen.
Rosted kæmper og kæmper, men han mangler fart og coolness og det bliver bare aldrig helt godt med ham i forsvaret.
Tshiembe kommer ind og der falder lidt ro på i forsvaret efter han kommer ind, men i 2 halvleg hvor der lukkes to mål ind med ham på banen, så er det bare ikke godkendt.
pt. er vores forsvar bare ikke sammenhængende eller stabilt, og Mads Hermansen får ingen hjælp, så det er kritisk med tanke på at Silkeborg venter i næste runde.
Radosevic, Slimane og Greve
Radosevic scorer på straffe, hvilket var lyspunktet for ham i kampen.
Men han ser godt nok langsom ud og selvom han kæmper og tackler på livet løs, så blev det aldrig godt.
Hvorfor han kamp efter kamp skal sætte holdet under pres med boldtab og elendige afleveringer er mig en gåde, for det koster point. Ikke meget at rose ham for i denne kamp.
Slimane prøver og prøver, men det blev aldrig godt. Han viser igen glimt at sit topniveau og tekniske færdigheder, dog trækker det igen ned, at der ikke er et output i det han laver og vi bliver aldrig for alvor farlige på den sidste 3del af banen.
Ja Slimane kan lave lækre ting, hvilket han igen viste pørver på, men det hele løber som regel ud i sandet inden det for alvor bliver farligt.
Greve er om nogen en alibispiller, for jeg så ham nærmest ikke i hele kampen.
Han var god i Randers, men i Brøndby viser han absolut ingenting og er så stationær at selv rytterstatuen på Amalienborg bevæger sig mere end ham.
Han løber i de samme rum som vores angribere og tilbyder sig aldrig til en medspiller eller viser interesse i at få bolden så han kan hjælpe holdet.
På 5 min i anden halvleg løb han mere væk fra bolden og gemte sig, end det modsatte, og gør alt det han ikke skal... han var hamrende elendig.
Schwartau
Hold nu op et talent vi har her.
Han kæmper fra start til slut, og få min inden han blev skiftet ud, tog han et løb fra fcns felt og helt hjem i feltet, for at hjælpe holdet, selvom det ikke var ham der tabte bolden.
Han viser igen prøver på sit enorme talent, og er vel vores bedste offensive spiller igen i dag.
Hans spilforståelse er unik og han er så god teknisk og chanceskabende at det er direkte synd for ham, at vores angreb er så elendigt som det pt er.
Målet var der desværre offside på, men han er der og skal nok score masser af mål for Brøndby IF.
Godkendt præstation af ham igen.
Angrebet
Jeg har ALDRIG set et så værdiløst angreb som det vi stiller med for tiden.
At Kvistgaarden så eftet kampen fyrer den ene undskyldning af efter den anden ikke ikke tager ansvar, det er til at kaste op over.
Ingen i vores angreb burde være starter på et superliga hold og jeg tvivler seriøst på, at Divkovic, Kvistgaarden eller Hedlund ville starte for andre hold i ligaen.
I de sidste 18 kampe, efter Uhre salget har de i 13 kampe ikke formået at score, og undskyld mig, men det er simpelthen jammerligt.
I de 18 kampe har vores angribere haft sølle 17 afslutninger inden for rammen til sammen... det er hovedrystende hvor ineffektive vi er og hvor ufarlige de er.
Dødbolde/ Hjørnespark
I sidste sæson var vi det suverænt dårligste hold på standardsituationer og tendensen fortsætter desværre i denne sæson :(
3 kampe, 31 hjørnespark = 0 mål og vi har ikke engang været tæt på.
Jeg frygter for kampen mod Silkeborg som er et langt bedre hold end FC Nordsjælland |
Vrage
25.07.2022, 11:54 (redigeret af Vrage at 25.07.2022, 12:07)
@ Mr. Jinx
 |
Synes godt om (6) |
 |
Synes ikke om (1) |
|
Tanker fra kampen mod FC Nordsjælland |
|
Den gjorde ondt.
Særligt fordi det er de samme ting, som konstant volder os problemer: kvaliteten i offensiven.
Det er ganske enkelt vanvittigt, at CV og Niels fortsat giver Divkovic og Greve chancer. De bidrager med INTET og svarer til at spille med 9 mand. Sjældent har jeg set så lidt kvalitet i Brøndby-trøjen desværre og det falder tilbage på CV og scouting-konstruktionen.
Det virker som om, at vi hellere vil have 3 for 5 mio. end én profileret spiller til 15 mio. Over tid ender det med, at vi står med middelgode, usælgelige spillere på 24 år og det kan næppe være casen.
Slimane ville være god, hvis han havde individuel kvalitet omkring sig. Det har han bare ikke, og har derfor ikke noget output, da han er for tung til at skulle gøre tingene selv, hvilket heller ikke er fair overfor ham.
Puha, det er hårdt det her. Vi mangler spidskompetencer helt horribelt meget. Grundet vores scoutingteam står vi nu med en gruppe spillere, som er semigode uden spidskompetencer i offensiven. Vi mangler spillere som Sousa. Spillere, der har kant.
Sidenote:
Hold op, hvor er Blas Riverios god. jeg har sjældent set noget lignende. Ham kan vi umuligt holde på længe. |
mimor
25.07.2022, 12:32
@ Vrage
 |
Synes godt om (0) |
 |
Synes ikke om (1) |
|
Tanker fra kampen mod FC Nordsjælland |
|
Kevin er vel skyld i minimum et af målene efter han kommer ind. Den ene gang håber han helt ved siden af bolden |
OiggabOtrebor
25.07.2022, 21:58
@ mimor
 |
Synes godt om (0) |
 |
Synes ikke om (0) |
|
Tanker fra kampen mod FC Nordsjælland |
|
Det blev rosteds held at alves blev skadet. Han sejlede rundt som venstre midtstopper.
Da tshiembe kom ind blev det væsentligt bedre. |
Lunkne
26.07.2022, 11:23
@ Mr. Jinx
 |
Synes godt om (2) |
 |
Synes ikke om (0) |
|
Tanker fra kampen mod FC Nordsjælland |
|
Puha en sløj omgang. Det var ikke fordi fcn dominerede os på nogen som helst måde. Min vinkel på nedre Sydsiden var ikke super, så muligt at jeg missede nogle ting, men jeg så et fcn hold, der brugte vores egen medicin imod os. De stod relativt lavt, og satte nogle hårde kontrastød ind.
Enig i mange af dine vurderinger. Det gør mig virkelig trist at se Rado i øjeblikket. Hans mangler bliver virkelig udstillet, når han ligger alene dernede, og skal skille sig af med bolden. Det frustrerer mig også, at Joe Bell endnu ikke har sat sit aftryk. Jeg ser stadig et stort potentiale i ham, men savner sgu, at han går ind og griber taktstokken. Kan godt se nogle muligheder med ham og Anis sammen derinde. Eneste minus ved dén konstellation er, at der så vil mangle fart.
Divkovic vil jeg ikke knytte for mange ord på. Ikke udover, at han ingen selvtillid har, og jeg kan ikke finde ud af, hvor på banen han hører til. Han søger konsekvent væk fra målet. Både ham, Hedlund og dels Kvistgaarden, er gode til at sætte andre op. De vil rigtig gerne have næstsidste fod på et mål. SØG NU DEN DIREKTE VEJ ENGANG IMELLEM. Prøv et skud !
Anis er jeg stadigvæk imponeret over. Han har virkelig løftet sit bundniveau, men han mangler nogle legekammerater. Han mangler nogle inde på den midtbane, som kan stjæle noget af spotlightet, så han kan blive lidt mere frigjort. Vores modstandere ved godt, at det skal komme fra ham.
Rosted er for mig at se et overstået kapitel. Tak for indsatsen, men han skal videre. Forstår ikke, hvad der er galt med Heggheim pt. han må virkelig være dårlig til træning, medmindre Niels regner med, at han skal spille 90 minutter på torsdag.
Topkarakter til Blas. Hold kæft nogle skarpe indlæg, han kommer med. Bare ærgerligt, at der INGEN er i boksen til at heade den i kassen. Derudover udfordrer han hele tiden, hvilket er en fornøjelse at se på; særligt fordi han ofte lykkes med det. |
|
|