SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

(SydSiden Online)

skrevet af Jeller, , 28.06.2019, 00:38
(redigeret af Jeller, 28.06.2019, 07:08)

Det dummeste ved denne beslutning er at ingen er parate til VAR og alligevel skal Danmark hoppe med pĂĄ vognen i stedet for at lade andre om at lave fejlene.
Fodboldlovene er ikke klar til VAR. Man er igang med at omskrive dem.
Dommerne er ikke klar til VAR.
Publikum er ikke klar til VAR
Men især måden at bruge VAR på er ikke klar.

Superligaen som prøveklud
Når man laver et nyt IT-system er der altid en masse fejl. Derfor køber man ofte hylde varer på markedet. Det er afprøvet. Gennemtestet og man ved hvad man får nogenlunde.
VAR er ikke gennemtestet, sĂĄ hvorfor skal DK med pĂĄ vognen endnu. Hvorfor ikke vente og lade de andre lave alle fejlene. Det er sgu dumt.

» » Er imod VAR da det fjerner meget af den spontane jubel i kampene.
» » Ved hvert mål fremover vil man som fan sidde og kigge ængsteligt på
» » dommeren om han markerer for VAR eller om målet for lov at stå.
»
» Der vil være situationer hvor jublen trækker ud eller helt forsvinder, men
» de har haft VAR i Bundesligaen og der er stadig plads til forbedringer, men
» der er mange afgørelser der bliver korrigeret til det korrekte, hvilket jeg
» ser som en fordel.
» Det tager lidt overhånd når de er nede og måle en offside på millimetre, så
» måske lidt mere lempelige regler.

VAR er ikke løsningen på alt
Der skal laves langt bedre regler for hvornår VAR skal bruges og ikke bruges. Hvor længe det må tage, hvordan der skal kommunikeres til publikum osv. osv.

Kommer vi til at se færre dommerfejl med VAR? Nej, vi kommer til at se andre dommerfejl. Alle de ting som VAR ikke fanger. Eller som da man så u21 landsholdet, hvor dommeren kunne se bolden gå i mål, men han fløjtet da lige i situationen også tæller det ikke anyway.

VAR kræver langt mere af dommerne, derfor skal de uddannes i at bruge det og der skal flere dommere til at varetage opgaven. Så spørg man sig selv, jamen hvorfor uddannede man ikke dommerne bedre før, og hvorfor havde vi ikke bare flere dommere før? Ja, ingen svar bliver givet.
»
» » Fodboldens historie er præget af skøn (og fejlskøn). Det er en del af
» » charmen ved det. Jeg så hellere man istedet brugte pengene på bedre
» » dommeruddannelser og evt. gav dem fuldtidskontrakter.
»
» Jeg synes ikke det er charmerende at der bliver lavet fejl, ikke at hver
» eneste situation skal ses igennem, men man kan jo selv se på tv hvor mange
» ting der sker i en kamp som dommeren ingen chance har for at se.

VAR er grundlæggende imod fodboldens natur
Det er ikke charmerende med fejl. Det er generelt en standard konklusion, fordi folk sjældent ved hvordan de skal formulere deres glæde over spillet som det er bygget op idag. Glæden findes i den måde spillet er langt mere flydende og umiddelbart, kreativt og uden muligheden for at prøve igen. Det handler om at være i nuet og finde den rette løsning.nu og her. Vi flueknepper ikke hver en aflevering (endnu), vi gennemgår ikke hver kendelse (endnu) men vi sætter pris på den flydende sammenkøring af sekvenser der får spillet til at være mere end bare afbrudte sekvenser. Det der gør det svært at forstå helt i sin fuldkommenhed fordi der er så mange små flydende kreative bevægelser, der minder mere om livet end det mere statiske, afbrudte spil, som amerikansk fodbold, der minder mere om computerens opdelte programmering.

Dommerne bliver reduceret til at være lovbogens forvalter og ikke fortolker. Det er logisk for et menneske at når en bold på vej ud til indkast på en spiller der ikke kigger i boldens retning, men i målfeltet rammer en mands hånd i bevægelse, hvorfor den ikke er klistret til kroppen, at der ikke bør dømmes straffe. Med VAR tvinger vi ofte dommerne til at dømme det.

Der er masser af situationer hvor jeg foretrækker at en dommer, der har styr på sit arbejde tager en beslutning der passer til situationen, og ikke går direkte efter lovbogen. Ligesom jeg ikke vil opgive den flydende del af spillet.
»
» Bliver dommere bedre af uddannelse eller fuldtidskontrakter ? Jeg tror ikke
» man bedre kan se om der er offside eller ej ved et mål, uanset hvad man
» gør, det er simpelthen ikke fysisk muligt for et menneske, at afgøre alle
» situationer korrekt.

Det rigtige alternativ
Bliver man bedre af at gentage ting? Bliver man bedre af at træne? Hvis ikke, hvorfor træner fodboldspillerne så? Det er da spild af penge og tid.

Selvfølgelig bliver dommerne bedre af at være på fuldtidskontrakter, så de rent faktisk kan forberede sig på deres arbejde. Så de er i form og ikke løber og hiver efter vejret når de skal tage beslutninger og så de er det rette sted når de skal se en situation. Selvfølgelig bliver de bedre af at træne situationens, reflektere over dem og evaluere dem.

Der er heller ikke computere der forstår situationernes kompleksitet og forskellige karakter i deres fuldkommenhed på samme måde som en hjerne gør. Men ligemeget hvad man vælger vil der være tvivlskendelser, spørgsmålet er hvor vidt man skal bruge alt sin tid på det, og hvor stort problemet egentlig er? Vinder de hold der bruger flest penge på spillere ikke flest kampe anyway? Så hvor er det at uretfærdigheder ligger?
»
» Hvis der skulle bruges penge på dommerne, så synes jeg det skulle være til
» mållinie-dommere, der rent faktisk gjorde gavn og ikke som det er pt. Det
» vil sige at de skulle se om der bliver holdt i trøjer og spillere ved
» hjørnespark og se situationer i feltet, som dommeren og linievogteren rent
» fysisk ikke kan se.

Konklusionen er ikke VAR, men hvad er egentlig problemet?
Der kunne laves mange forskellige ordninger. 1 hoveddommer til hver banehalvdel. Man kunne indføre den samme teknologi ved indkast, hjørne osv. Man kunne have en dommer der sidder og følger kampen på en tv-skærm, uden at man kan gense tingene. Man kan have dommere stående en helt masse steder for at sikre det ene eller andet. Men hvorfor ikke starte med at gribe den lavest hængende frugt og gøre dommerne fuldtidsprofessionelle, så de ikke laver andet og kan blive dygtige til deres job.

---
08-12-2016 - Plaffemedisteren (12:53): Jeller prøver at reformere skakten. Han er en ung Martin Luther
21-12-2016 - WM (17:44): Jeller er i gang med at reformere skakten nu som den yngre Klaus Riskjær

Synes godt om (6) Synes ikke om (8)

Hele trĂĄden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580389 indlæg i 27824 tråde, 12750 registrerede brugere, 265 brugere logget ind(0 registrerede, 265 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^