SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Dundrende underskud (SydSiden Online)

skrevet af Sikkersydhavn, , 27.08.2019, 10:16

» Ja så er vi her igen:
» https://brondby.com/nyhed/2019/08/27/Selskabsmeddelelse-nr-13_2019-Delaarsrapport-1-halvaar-2019
»
» Første halvår byder på minus 40 millioner kroner. Konklusionen er at vi
» endnu engang har bragt os i en situation hvor vi er dybt afhængige af at
» nogen (læs JBA) gider at holde hånden under os.
»
» Det kan ikke undre at der ikke er blevet hentet nævneværdige forstærkninger
» endnu.
»
» Sidste gang økonomien var så skidt, kom JBA ind og reddede klubben og der
» blev givet håndslag på at man ikke ville gentage fortidens fejl. Det har
» dog bare vist sig at man har gjort præcis det man hele tiden har sagt man
» ikke ville gøre. Kastet en masse millioner efter dyre spillere, som ikke
» har slået til og konstant skiftet ud på ledende stillinger i klubben.
»
» Det er over min fatte-evne at man bliver ved med at tro at man kan købe sig
» til success. Specielt når man ikke har tradition for at scoute særlig godt
» og i bedste fald har blandet held på transfermarkedet.
»
» Uanset hvor meget man holder af JBA, så må man også bare erkende at han har
» foretaget en perlerække af dårlige beslutninger der igen har bragt klubben
» i en position hvor den er nærmest handlingslammet. Det har kommer til at
» tage lang tid at komme over.
»
» Jeg er i hvert fald alvorligt bekymret for økonomien. Specielt fordi der
» ikke virker til at være nogen særlig plan for hvordan man vil vende
» udviklingen. Andet end at sælge flere spillere og vinde flere kampe. Det er
» jo gået fantastisk de sidste stykke tid.
»
» Mit håb er at CV er kommet ind, som fornuftens stemme. Han siger i hvert
» fald alle de rigtige ting. Tiden må vise om han også gør de rigtige ting.
» Et andet håb jeg har er at ejerkredsen kan blive udvidet så JBA ikke sidder
» egenrådigt med alle beslutningerne. Det tror jeg vil være sundt for
» virksomheden.
»
» Men er man indstillet i BIF på at det her vil koste sportsligt på den korte
» bane, fordi man ikke har de samme investeringsmuligheder, som
» konkurrenterne? Eller bliver JBA utålmodig igen og begynder at kaste flere
» penge, som vi ikke har, efter spillere, som ikke præsterer?

Du har ret i rigtig mange af de ting du siger, dog ville jeg tilføje et par ting. "Vi" har ikke bragt os i en situation hvor vi er afhængige af JBA. JBA har selv bragt klubben i den situation. Det er hans beslutning at man har investeret på den måde man har.

Der er, som jeg ser det, kun to langtidsholdbare økonomiske ruter Brøndby kan tage, hvis man ikke skal være afhængig af kontinuerlige investeringer for at dække underskud. Den første er at man gør som CV siger nu, holder op med at investere så meget i spillertruppen og prøver at opbygge en FCN+ model, hvor man satser meget på egen avl og supplerer lidt med de ekstra indtægter man trods alt har i forhold til de fleste andre danske klubber på grund af fanbasen. Hvis man accepterer den model så skal man også acceptere at man kun sjældent kan konkurrere om mesterskaber og store europæiske oplevelser. Her vil nogle måske sige "hvorfor kan man ikke bare drive klubben bedre som de gør i FCMuuuh", men det giver jeg ikke meget for. FCMuuh vandt i lotto med et par salg som har gjort at de har kunne løfte investeringerne, og lad os se hvor langtidsholdbar det de har opbygget egentlig er. Deres europæiske præstationer har altså været tæt på lige så mangelfulde som vores og deres underskud fra 2013-2017 var større end det overskud de præsenterede i 2017/18. De har også været, og vil nok også være afhængige Benham.

Den anden rute man kan tage er at prøve at komme op på det indtjenings-niveau PSE kan præstere på deres "fodbold" hold. Det kræver en stor investering og indebærer også derfor store risici. Man ville skulle investere i et hold der har ikke bare en chance, men en god chance for at kvalificere sig til europæiske gruppespil kontinuerligt over en treårig periode. Man har lidt ladet som om at det er det man er gået efter over de seneste par år, men det har mest været halvhjertet. Man skal have en investering på flere hundrede millioner kroner for at matche de spillertrupper man eventuelt møder i kvalifikationen så som de græske, eller belgiske hold. Kun JBA ved om han har lyst og råd til det, eller har et netværk der kan være med til det. Hvis man har forhåbninger om store europæiske oplevelser og gode mesterskabs muligheder hvert år så er det den rute man skal håbe klubben skal tage.

Synes godt om (5) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580389 indlæg i 27824 tråde, 12750 registrerede brugere, 213 brugere logget ind(0 registrerede, 213 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^