SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Dundrende underskud (SydSiden Online)

skrevet af Ivaninho E-mail, , 27.08.2019, 21:07

» Du har ret i flere ting, men jeg synes også, det er lidt den samme plade,
» man sætter på, hver gang det handler om JBA: Han er egenrådig, han har ikke
» været god for Brøndby, han har med vilje gjort os afhængige af ham, og hvad
» jeg ellers har hørt igennem tiden.
» Ikke, at du gør dét, men alligevel forstår jeg ikke argumentet om, at han
» fejler ved at ville købe sig til succes.

Jeg har mange meninger om JBA, men at han med vilje skulle have gjort os afhænging af ham er ikke en af dem. Jeg står dog 100% fast på at han har overinvesteret for at forcere nogle resultater. Særligt efter næsten-mesterskabs-sæsonen under Zorniger.

Jeg giver ham ikke skylden for det hele da der ligger virkelig mange dårlige beslutninger mellem JBA, TB og AZ i 18/19 sæsonen. Vi havde en unik mulighed for at bygge noget stort og den blev formøblet på det groveste. Men ligesom en træner må tage ansvaret for spillet på banen, må en klubejer tage ansvar for de beslutninger der bliver taget i klubben.

» Hvad skal egentlig vi egentlig gøre?
» Brøndby har ikke et akademi i Afrika som Fcm og FCn, og selvom vi sikkert
» nok kunne få et sådant op at stå, så kræver det et totalt
» paradigmeskifte, hvor man melder klart ud, at man fra nu af kun vil satse
» på talenter samt ganske få etablerede spillere.
» Problemet er, at vi ikke kan lave et hold, der kan spille med i SL pt. med
» flest talenter fra Masterclass. Det er måske ikke rettidig, men ivhertfald
» omhu, at man derfor har hentet NF som træner, fordi han netop vil spille
» talenterne ind, men pt. er vi på to spillere som næsten faste startere, og
» det virker ikke som om, der er flere i støbeskeen - Bjur virkede f.eks ikke
» helt klar endnu.

Det er jo ikke nu man kan gøre noget ved situationen. Den beslutning skulle være taget for længe siden, men faktum er at man har fejlet i stort set alt hvad man har foretaget sig på transfermarkedet. Man har ikke fået forlænget med nøglespillere i tide, så man kunne sælge dem med profit. Man har investeret i dyre spillere på trods af manglende transferindtægter den anden vej og de spillere har så ikke slået til. Tag f.eks. Erceg. Han holder nok en løn på den gode side af 250k om måneden. Kunne man ikke have betalt en transfersum og lidt lavere løn til f.eks. Gytkjær i Lyngby, der må være mindst lige så god? Hvorfor skal vi strække os så langt økonomisk når vi reelt ikke har haft held med vores scouting og transferstrategi siden Michael Laudrup-dagene?

Pointen er at vi skal nok ikke gå ud og hente spillere der koster 200-300k om måneden i løn når vi reelt ikke har råd til det. Det er godt nok et høj-risiko gamble at hente dyre spillere i forventning om fremtidige indtægter.

Og så har jeg hele tiden sagt at klubben må finde ud af hvad den vil. Hvis man virkelig vil gå talentvejen, så må man acceptere at det koster sportsligt på kort sigt. Men lige nu virker det til at man gerne vil blæse og have mel i munden på samme tid.

» Vælger man talentvejen for at vende økonomien, vil det konkret betyde, at
» vi skal være meget heldige og meget gode for blot at komme i top-seks, men
» så må alle interessenter og fans gøre op med sig selv, at det bare nu og
» engang er vilkårene for Brøndby IF.

My point exactly. Når man lægger en forretningsmodel om vil det altid koste på den korte bane. I de fleste virksomheder er det økonomisk. I BIF er det nok mest sportsligt. Men tager man de rigtige beslutninger og holder fast i en langtidsholdbar model så kommer resultaterne også. Klubben skal jo reelt igang med at lave en turn-around og den slags tager tid. Rigtig meget tid og tålmodighed.

» Tålmodighed, inkl. min egen, er bare en mangelvare i Brøndby, der med sin
» fanatiske fanbase, er en klub, der er under konstant bevågenhed fra alle -
» selv da vi var ved at rykke ned, havde vi hovedkampene om søndagen.
» Så ville folk kunne leve med et paradigmeskifte? Den sidste rest af
» storhedstiden fra guldalderen vil forsvinde, og vi ville i mange henseender
» blive totalt ordinære - mere end vi er nu.

Vi har trods alt stadig en større økonomi og tiltrækningskraft end de fleste andre klubber i ligaen. Vi burde kunne have 3-4 profiler i Wilczek/Kaiser klassen på holdet altid og det er det der skal løfte os ud af det ordinære. Så må man fylde resten op med solide superligaspillere der med sikkerhed vil være billigere end Erceg, Halimi, Arajuuri, m.fl. og sikkert præstere bedre også. Burde vi reelt ikke have være i spil til at hente spillere som Tverskov, Tingager, Gytkjær, m.fl? Se hvad AaB har gjort med Patrick Olsen, hentet i Helsingør for en slik. Er han virkelig så meget dårligere en Radosevic? Det er som om vi hele tiden skal prøve at finde den uslebne diamant i udlandet. Nogle gange har man altså bare brug for solide superligaspillere, som man ved hvad står for.

» Jeg har et håb om, at NF kan være med til at vende udviklingen ved at
» spille flere talenter ind, der i den sidste ende kan være med til at ændre
» billedet og vende tingene, så vi igen bliver en overskudsforretning. Det er
» ikke meget, der skal til - et "Agger"-salg og et par andre fornuftige, og
» vi er stærkt tilbage på rette vej. Jeg ved, det lyder nemmere sagt end
» gjort, men vi må også tro på, at dem, der er i klubben, vil det bedste for
» den og stille og roligt er i gang med at dreje skuden i den rigtige
» retning.

Du får det til at lyde som om der ingen udfordring er. Bare et Agger salg og lidt til. Et Agger-salg ville ikke engang lukke det aktuelle hul i kassen. Og vi har lige solgt vores største salgsobjekt til 20 mill.

Og selv hvis vi skulle være så heldige at hente 50-100 mill i transferindtægter på vores bedste spillere i fremtiden, så har historien jo vist at vi ikke formår at erstatte dem.

Jeg håber virkelig at dette ændrer sig med CV ved roret.

» Husk, det er allermørkest lige før daggry.

Den tror jeg ikke du kan bruge i Brøndby for vi er pissedygtige til at slukke lyset for os selv.

Synes godt om (6) Synes ikke om (2)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580389 indlæg i 27824 tråde, 12750 registrerede brugere, 329 brugere logget ind(0 registrerede, 329 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^