SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

(SydSiden Online)

skrevet af delpiero, , 16.12.2019, 11:42

» Værdien på Brøndby IF målt på alting er væsentlig højere end samtlige
» klubber, med undtagelse af Fck og Fcm.

Jeg er enig, hvis vi snakker om budgettet. Altså om den mængde penge vi bruger. Hvis vi derimod taler om det vi får for pengene (realværdien af vores trup), så føler jeg ikke at vi pt. er så langt foran de øvrige klubber i superligaen.

» Truppen burde have niveau til at køre hold som Hobro, Randers, Horsens,
» Silkeborg, Aab, Esbjerg, Sønderjyske og Lyngby ud på røv og albuer - men
» prøv at se samtlige kampe igennem fra efteråret - der er sgu langt imellem
» vi "kører nogen som helst ud på røv og albuer".

Ikke helt enig her. Vi burde qua vores budget have en trup, som klart kunne slå de hold du nævner og jeg har håber og tror at CV kan realisere det potentiale i de kommende år.

Men lige nu synes jeg ikke at vores trup er så stærk at man bare kan forvente at vi kører de øvrige hold (fraregnet FCM og FCK) midt over.


» Hvis spillerne var i topform (fysisk, mentalt) og kendte "konceptet", så er
» Brøndby truppen 2-3 gange stærkere end dem oven over, hvilket også værdi på
» spillerne samt deres løn tilsiger.
»
» Nu har NF fået 6 mdr. og der er ikke rigtig sket nogen udvikling i de 6mdr.
» og det hele minder om Thomas Frank dagene - NF er ikke en dårlig træner,
» han passer bare ikke til en klub der har Danmarks 3. højeste budget

Mener du rent faktisk at den aktuelle trup vi har er så meget bedre, at det alene handler om en ny og bedre træner? For så giver dit argument jo mening.

Selv synes jeg at det er ret svært at vurdere NF's evner og potentiale, netop pga det materiale han har haft og de ekstraudfordriner han har stået overfor.

Han starter sæsonen med et absurd usikkert forsvar, som uprovokeret giver gigantiske chancer væk i nærmest hver kamp. Maxsø, Rosted og Larson kommer først til meget sent i vinduet, og især Larson var slet, slet ikke i form. Dernæst har næsten hele midtbane været skadet på stribe (Mukhtar, Fisker, Tibbling, Vigen, Rado, Børkeeit). Jeg har tit tænkt at vi bare skal være lykkelig for at Kaiser og Kamil ikke også er rendt ind i skader. Så havde vi været helt fucked.

Skiftet til 3-5-2 vil jeg udråbe til en succes, under de forudsætninger der var. Ikke forstået sådan, at det har været prangende, men det har dog været betydeligt bedre end 4-4-2, som slet ikke fungerede, blandt andet fordi vi jo reelt ikke har nogen kantspillere, udover måske Jobbe.

Så jeg ikke ubetinget begejstret for efteråret. Det har været meget svingende og ustabilt med store præstationer mod de to førerhold, rugbrødssejre mod de dårlige, men stadig problemer når vi spiller mod defensivt orienterede hold (som Hobro).

NF har ikke overbevist nogen om, at han er den nye Guardiola, men jeg synes at de forudsætninger klubben har budt ham har været så stor en rodebutik at det er svært at sige om andre ville kunne have gjort det bedre og om der er et potentiale i ham i Brøndby.

Givet vores elendige økonomi og notoriske mangle på kontinuitet er jeg nok tilbøjelig til at give ham foråret med...

Synes godt om (5) Synes ikke om (3)

Hele trĂĄden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580377 indlæg i 27823 tråde, 12750 registrerede brugere, 280 brugere logget ind(3 registrerede, 277 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^