SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

(SydSiden Online)

skrevet af delpiero, , 24.02.2020, 12:52

» Jeg elskede AZ og den gode tid han gav os, men jeg savner ham ikke

Jeg anerkender, som mange andre, at Zorniger gav os masser af underholdning, tjubang fodbold, vilde resultater og genoplivede håbet.

Men, for mig var der to helt centrale problemer med Zorniger:

1) Økonomien
Under hans regeringstid blev der købt en række etablerede (særligt tyske) performancespillere, som ikke skabte økonomiske værdi svarende til investeringen og som stort set var uden gensalgsværdi. Det er i høj grad derfor vi i dag står i en kritisk økonomisk situation, hvor klubben reelt ville være gået konkurs, hvis ikke onkel Jan havde holdt hånden under. Man kan argumentere for at ansvaret ligger hos Troels Bech, direktøren, bestyrelsen, osv., men jeg er ikke i tvivl om, at hr. Zorniger pressede på for at få disse spillere. Det var satset og hovedløst, ud fra et rent økonomisk synspunkt.

2) Samarbejdet og fællesskabet
Zornigers stil var i længden uforenelig med klubbens DNA, hvor "ingen er over klubben" og hvor egne talenter spiller en vigtig del af forretningsstrategien og identiteten. Zorniger kommunikerede meget brysk og direkte, at han ikke lyttede til nogen overhovedet (end ikke sine egne assistenter ift startopstillingen eller taktikken!). Han gik direkte på TV med budskabet om, at han ikke kunne bruge Masterclass talenterne, som var for dårlige og havde for slap en mentalitet. Det var i mine øjne en helt unødvendig kritik af Kim Vilfort og de øvrige, som han burde have holdt indendøre. Men det var til gengæld meget karakteristisk for Zornigers generelle opførsel, da han først blev presset af dårlige resultater. Så var det alle andres skyld. Det udstillede på en sær måde hykleriet, fordi han jo selv havde stået så hårdt på at han var manden med ansvaret, men da det gik skævt havde han travlt med at pege på andre. Det var også her man begyndte at se episoder, hvor han overfuser spillerne for åben skærm midt på banen.

I mine øjne fyrede han reelt sig selv, ikke pga. de dårlige sportslige resultater, men pga. hans opførsel overfor spillere, medtrænere, chefer, samarbejdspartnere, osv., samt de store økonomiske konsekvenser af hans dispositioner omkring transfers og spillervalg.

Jeg kan ikke se, at det var holdbart, uanset om vi havde vundet mesterskabet. De udgifter CV nu kæmper for at få nedbragt var pumpet helt op under Zorniger og det kunne vi ikke bære. Heller ikke med de ekstra penge, som et mesterskab ville have givet. Kun Champion Leauge gruppespil kunne have reddet os og det var ganske enkelt ikke realistisk når man ser vores kampe i Europa den sommer...

Synes godt om (9) Synes ikke om (4)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580374 indlæg i 27823 tråde, 12750 registrerede brugere, 254 brugere logget ind(2 registrerede, 252 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^