SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

En tydeligt spillestil (SydSiden Online)

skrevet af B-!-F.1964, Aarhus, , 09.06.2020, 09:28
(redigeret af B-!-F.1964, 09.06.2020, 10:51)

» Nej, men du refere til en anden bruger, der helt tydeligt indikere at det
» ikke handler om hvor vidt der er tydelige tendenser i spillestillen, men om
» disse tendenser passer ind i brugerens forhåbninger.

Okay, på den måde. Men jeg mener nu også godt man kan spille kedelig og ikke særlig seværdig fodbold uden et tydeligt koncept. Men det er selvfølgelig en potato/potato-diskussion.

» Her bliver det ekstremt relevant og interessant og skal der være en
» nuanceret kritik bør det i høj grad være her man presser sin fede finger
» ind og finder ud af hvor det gør ondt.
»
» For Niels bør holdes op på strategien som et af de vigtigste parametre. Der
» er dog flere elementer, men det kan vi vende tilbage til.
»
» Kigger vi på det omtalte punkt står der:
»
» Vi vil vinde bolden, kampen og tilskuernes hjerter gennem et smittende og
» aggressivt
» engagement på banen. Med et stærkt genpres og løb med høj intensitet ønsker
» vi at minimere tiden i forsvar og opnå scoringer gennem udnyttelse af
» modstanderens strukturbrud. Med ligaens bedste genpres forstærkes
» platformen for et engageret fællesskab på holdet såvel som med holdet.

Det er måske også en subjektiv vurdering, men når jeg læser dette, så tænker jeg jo også, det skriger til himlen, hvad NF har gang i. Jeg kan kun tale for mig selv, men her kan jeg til gengæld også slå fast med syvtommer søm, at de har ikke vundet mit hjerte gennem et smittende og aggresivit egagement på banen. Jeg har nærmset sjældent set et mere passivt og defensivt-orienteret Brøndbyhold, end det jeg ser lige nu.

» 1. Aggressivt engagement: hvordan synes du vi skal måle det?
» 2. Stærkt genres: hvordan skal vi måle det og gør vi det ikke?

I min optik hænger punkt et og to meget sammen. Aggresiviteten skal skinde igennem i genpresset og i nærkampene. Vi skal stå tættere på modstanderen, højere oppe på banen, således at når vi generobrer bolden, så er der korte vej og færre afleveringer til modstanderens mål. Det mener jeg slet ikke vi ser iøjeblikket.

» 3. Løb med høj intensitet: det giver sig selv, men har man fået færre af
» dem?

Jeg har ikke nogle tal på det, og jeg ved heller ikke om de eksisterer. Men én ting er også, om vi har færre/flere af dem end tidligere, noget andet er, hvad de udmønter sig i. Det er jo ligegyldigt om Gammelby og Mensah løber solen sort ude på kanten, hvis ikke det fører til noget. Ligeså er det ligegylidgt om Hedlund og Jobbe tager 100 dybdeløb i løbet af en kamp, hvis boldhaveren spiller den til siden eller bagud i stdet for i dybden. Jeg synes vi mangler rigtig, rigtig meget i det fremadrettede spil.

» 4. Minimere tiden i forsvar: det må man sige man gjorde mod Sønderjyske

Ja, korrekt. Og generelt set har vi en ret høj boldbesiddelsesprocent, men igen må jeg bare vende tilbage til min pointe fra før, hvad nytter det, hvis ikke det udmønter sig i noget, der kan give point. Jeg er i bund og grund ligeglad med hvor stor en procentdel boldbesiddelse vi har, så længe vi skaber noget og er effektive når vi har den - og det gør vi bare sjældent.

» 5. Udnyttelse af modstanderens strukturbrud: vel præcis hvad Jobbe gjorde
» to gange mod Sønderjyske.

Korrekt, og det skal vi selvfølgelig se noget mere af.

» Jeg er med på at det ikke er den samme form for pres som under Zorniger,
» men der står intet om et lavt eller højt pres. Kun et genpres som i nogles
» øjne var for ekstremt under Zorniger.

Jeg kobler ikke de to ting. Jeg er fuldt ud med på, at genpres kan foregå på mange måder. Men uanset hvordan man praktiserer det, så fungerer det bedst, hvis det foregår kollektivt. Vi har nogle hurtige gutter oppe i front, der ofte ses presse boldholder, men hvad nytter det når midtbanen og forsvaret ikke følger trop? Så er det jo intet problem for modstanderen at spille sig ud af presset. For mig at se virker det som om, at der ikke er en klar plan for, hvornår der skal presses og hvornår der ikke skal. Det bliver meget sproradisk og sjældent uden den store effekt.

» Når man efter en sejr angriber fraværet af en tydelig spillestil, så er det
» ikke kampens udfald man angriber, men noget andet.
» Ville man ved at spille mere tydeligt have haft bedre mulighed for at vinde
» kampen? Havde en mere tydelig pasningsstil hjulpet holdet til en mere klar
» sejr?

Nu mener jeg ikke det ene udelukker det andet. Og de spørgsmål du stiller op er alle hypotetiske. Det er lidt sjovt, at du skriver til mig senere i dette indlæg, at "Når man tager udgangspunkt i få eksempler får man ofte svaret på det man selv vil bevise", for det eneste du selv tager udgangspunkt i, er kampen mod Sønderjyske. Jeg er med på, at indlægget blev skrevet efter denne kamp, men jeg synes det er ret tydeligt, at jeg taler i meget generelle vendinger - og ikke om Sønderjyske kampen specifikt. Vi vandt jo med SE, så jeg ser ingen grund til at diskutere, om man skulle have gjort det på en anden måde. En sejr er en sejr, og det er godt, men det ændrer stadig ikke på helhedsindtrykket, der for mig er, at vi generelt spiller meget sidevers, passivt og ideforladt.

» Hvis du ikke mener vi spiller prangende, er det så fordi du ikke finder
» spillestillen tiltalende eller mener du ikke spillerne har kvaliteten til
» at udføre deres opgave på banen? Hvad gør spillet mindre prangende for dig?

Så mener jeg, at vi ikke i tilstrækkelig grad formår at dominere og kontrollere kampen. Og igen, er det generelt. Vi spiller på hjemmebane mod et SE hold i relativt dårlig form og udviser slet ikke, at der bør være et magtforhold imellem de to hold. Vi ER et bedre hold en SE, og det skal også vise sig på banen og udmøndte sig i resultatet. Schwäbe står en brandkamp og er vel hovedårsagen til, at vi vinder den kamp.

» At man ikke vinder særligt meget er en forventingsafstemning. Er en 4.
» Plads uacceptabel med det nuværende materiale?

Ja, det mener jeg det er. Og det mener bestyrelsen jo også. Der er forventningsaftsemt mellem ledelse/bestyrelse og NF, og denne diktere, at vi skal have bronze. Vi har tabt 13 ud af 26 kampe (50%!), det er ALT for mange, uanset om truppen er til en 3. eller 4. plads.

» Hvor mange point burde denne trup have og hvilke spillere mener du at Niels
» ikke forløser?

Problemet med NF er ikke den enkelte spiller, men holdet som kollektiv.

» Når man tager udgangspunkt i få eksempler får man ofte svaret på det man
» selv vil bevise.

Som jeg skriver, så var det blot eksempler, og de er et udtryk for et helhedsbillede.

» Imod Sønderjyske vil jeg i høj grad mene at man dominere dem, men mangler
» det sidste for at få scoret tidligt, ligesom Sønderjyske er stærke i deres
» få chancer. Men kampen igennem dominere man dem.

Det er jeg meget uenig i, og havde det ikke været for Schwäbe er jeg ikke engang sikker på vi havde vundet. Men det er rent gætteri. (Red.: Jeg mener vi dominerer dem på boldbesiddelse men intet andet).

» Jeg kan ikke lade være med at undre mig over at du kun kan komme frem til
» den konklusion.
» Fordi man spiller meget sidelæns og bagud er fordi at spillerne ikke får
» spilkonceptet.

Ja, fordi jeg går ud fra at NF forsøger at forløse strategi 6.4. Det er det han er ansat til, hvorfor det også må være det han skal bedømmes på.

Jeg ved godt du har stillet mange flere spørgsmål, men jeg skal på arbejde nu, og gider ikke vende tilbage til indlægget igen senere. Beklager.

Synes godt om (3) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

  • - Patte, 03.06.2020, 09:17 (SydSiden Online) [Board][Mix]
    • - Curton, 03.06.2020, 09:45
    • - MadBoys, 03.06.2020, 10:02
    • - Returnofthemack, 03.06.2020, 10:02
      • - Thygesen, 03.06.2020, 11:11
        • - Returnofthemack, 03.06.2020, 11:52
          • - Bif I Blodet, 03.06.2020, 12:01
            • - Lunkne, 03.06.2020, 13:36
      • - Patte, 03.06.2020, 12:26
        • - Jeller, 03.06.2020, 13:07
          • - CVST, 03.06.2020, 13:09
          • - Patte, 05.06.2020, 09:04
        • - Returnofthemack, 04.06.2020, 19:22
      • - Cocopops, 03.06.2020, 15:15
    • - Lunkne, 03.06.2020, 11:49
      • - Ivaninho, 03.06.2020, 12:06
        • - J64, 03.06.2020, 12:18
          • - Jeller, 03.06.2020, 13:10
        • - Lunkne, 03.06.2020, 13:31
          • - Ivaninho, 03.06.2020, 17:29
    • - Mr. Jinx, 03.06.2020, 13:46
    • - vegaz, 07.06.2020, 13:08
      • - jimmykl40, 07.06.2020, 15:38
    • - Loxam1966, 07.06.2020, 17:34
SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580374 indlæg i 27823 tråde, 12750 registrerede brugere, 263 brugere logget ind(0 registrerede, 263 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^