SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

BIF-OB nedtakt (SydSiden Online)

skrevet af Doktorenergud, , 09.11.2020, 13:16
(redigeret af Doktorenergud, 09.11.2020, 14:19)

Dejligt med en god sejr.

Vi kan bare konstatere, at vi har et talent ud over det sædvanlige i Lindstrøm. Hans udvikling denne sæson er så voldsom, og hans niveau så stabilt, så han i mine øjne godt allerede nu kan betegnes som det største talent i klubben siden Agger. Han har nu i 8 kampe i træk spillet på et ekstremt højt niveau, og hans dynamik, teknik, blik for spillet og helt igennem forrygende målnæse er helt ekstraordinært.


I skrivende stund krydser jeg alt for at skaden til Blas ikke er sæsonødelæggende, men hvis det er tilfældet, mener jeg, at vi bør tage konsekvensen og skifte formation, for vi skal og bør altså have plads til Corlu og Lindstrøm på samme tid.

Pt. ser jeg følgende problemer med 3-5-2:

- Kvaliteten på især venstre wingback er (uden Blas) en decideret liability uanset hvilken modstander vi møder.

- Når vi afsætter 3 mand til det centrale forsvar, mister vi en på midtbanen. Dette bør give en solid defensiv fordi man giver afkald på overtal andre steder på banen, men det er på ingen måde tilfældet. 8 gældende superligakampe uden et clean sheet, og med 13 mål imod.

- Vi mangler noget balance på vores midtbane, især fordi vi har spillere vi SKAL have plads til i Lindstrøm og Frendrup, men mangler en spiltype der kan holde på bolden og diktere kampens tempo, altså en type som Corlu. Problemet er dog, at stiller vi med Corlu, Frendrup og Lindstrøm, så ryger vores defensive balance på midtbanen.

- Vi mangler linkspillere mellem forsvar og midtbane, og midtbane og angreb når vi skal skabe kampe mod lavtstående kompakte hold.


En formation kunne evt. være et 4-4-2 med diamant på midtbanen når vi forsvarer:



-------------Pavlovic---Uhre


-----------------Lindstrøm


---------Corlu----------- Frendrup


----------------Tobias


Jung------Maxsø---------Rosted------Bruus


---------------Schwæbe


I boldbesiddelse trækker Bruus frem i banen og Jung, Maxsø og Rosted udgør således en defacto 3-backskæde. Det var i øvrigt det samme vi gjorde i de første mange kampe under NF, hvor Gammelby i angreb blev en decideret wing, og det var også stort set det vi gjorde i går mod OB, bare i den modsatte side med Blas.

Tobias vil give bagkæden beskyttelse og som udgangspunkt holde sin position, ligesom han kan agere halvback hvis Jung er fanget fremme i banen.

Corlu og Lindstrøm på skift kunne agere i rummet i venstre side, mens Frendrup vil have mulighed for at udnytte sine forcer i presspillet, uden at skulle bekymre sig om at holde sin position, fordi Tobias bliver vores defensive anker på midtbanen.

I front vil Pavlovic kunne benyttes som linkspiller i transition. Han kan modtage bolden med ryggen mod modstanderne, eller vinde hovedstødsdueller, der kan sætte fremstormende spillere som Lindstrøm og Uhre i scene, eller være klassisk fox-in-the-box i kampe hvor modstanderne står lavt.

Uhre har i øvrigt et kæmpe løbepensum, og vil kunne give støtte på kanterne når rummet er lukket for dybdeløb.

Vi fastholder de 3 mand i bagkæden, men ”vinder” en ekstra midtbanespiller. Mener det vil give plads til både Lindstrøm og Corlu fremadrettet uden det sker på bekostning af balance. Rado skal være et alternativ til de 3 forreste på midtbanen, ikke som erstatning for den holdende 6’er. Han har ikke evnerne på bolden, og ikke disciplinen i sit spil. Han er en spiller der skal have plads til sine forcer, aggressivt pres på boldholder, og det er ikke foreneligt med en rolle som holdende 6’er.

Synes godt om (7) Synes ikke om (5)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580374 indlæg i 27823 tråde, 12750 registrerede brugere, 129 brugere logget ind(1 registrerede, 128 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^