SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Amerikansk ejer! (SydSiden Online)

skrevet af Lunkne, , 23.06.2022, 10:36

Hvis jeg giver udtryk for, at det KUN kan ende galt, skal jeg beklage manglende nuancer. Det kan sagtens komme til at blive et lykkeligt samarbejde, men der er også bare grobund for at have et kritisk sind, vil jeg mene. Det er jo ikke kun Esbjerg, Amager og Vejle der er tale om. Sidstnævnte er faktisk fløjet meget under radaren, fordi førstnævnte har trukket overskrifterne. Men Vejle har jo også været defineret af mange trænerskifte på kort tid, uden at det virker som om de har en langsigtet strategi. Derudover, har de foretaget nogle relativt mærkværdige handler på transfermarkedet.

Ja, vi er en anden vægtklasse end Fremad Amager og Esbjerg. Men hvis vi bliver købt af en person, som ejer Crystal Palace, Augsburg, Ado den Haag, Waasland-Beveren og Real Salt Lake City, kan jeg godt være bange for, at vi ender i en karrusel, hvor det i sidste ende handler om, at tjene flest muligt penge, hvor det er mest realistisk - i dette tilfælde Crystal Palace. Eller at vi bliver negligeret som klub. Men jeg har omvendt ikke hørt om utilfredse ryster de forskellige klubber imellem, så jeg ved ikke , hvad fansenes forhold er til manden, eller måden han driver en fodboldklub på.
Men der er jo nuancer ved flerklubs-ejerskaber, og der er både gode og dårlige eksempler:

Spillere bliver kastet frem og tilbage mellem Monaco og Cercle Brügge, Watford og Udinese. Der har været en absurd mængde lejespillere fra Chelsea til Vitesse. Det kan skævvride fundamentet i klubben, samt skabe et usundt konkurrencemiljø spillerne imellem, hvis ejerne har interesse i at bestemt spiller lykkes. Der er flere eksempler, men vil ikke gå mere i dybden med det. Folk kan selv søge på det.

Wolverhampton og Grasshoppers i Schweiz er ejet af samme ejer. Her er der ingen spillere, som er blevet sendt frem og tilbage, kun 2 medarbejdere, som har taget turen over. Leicester og OUD-Heverlee i Belgien er ejet af samme person. Og Leicester’s fans har et super godt forhold til deres ejer.
Endvidere kan man kigge på Peter Lim, der ejer Valencia. Han har, mig bekendt, ikke andre klubber på CV’et endnu, men han er en MEGET upopulær skikkelse dernede. Vi har selv haft Kasi-Jesper, hvis bekendtskab ikke var udelukkende positivt. Så ja, der er også dårlige historier med rigmænd, der ikke har andre klubber på CV’et

Jeg bryder mig ikke om måden de gør det på i fcm, i forhold til at sælge spillerne internt imellem dem og Brentford. Det er vel næsten en form for doping, som bliver skjult igennem spillerhandler internt. Men selve ledelsesstilen, kan jeg godt lide, i forhold til at man ikke ændrer noget fundamentalt ved klubberne.

Enig i det sidste du skriver med europæiske gruppespil. Det kan også være en gulerod for ham og et argument for, at han ser os som en langsigtet investering.

» Brøndby har brug for penge for at tage næste skridt - det er fint at du og
» andre synes det er OK at tabe 10 kampe i træk fordi vi har et skod hold, men » en dansk ejer. Jeg vil underholdes når jeg går på stadion og det gør jeg
» ikke når vi taber og spiller som en pose nødder.

Jeg er med på ”overdrivelse fremmer forståelse”, men jeg vil også gerne vinde kampe – lidt overdrevet stråmand du slynger ud. Det skal bare være ud fra de rigtige præmisser. Jeg vil ikke give afkald på hvad som helst, bare for at vinde en masse kampe. Jeg behøver ikke en dansk ejer. Jeg vil helst bare have en ejer, som ikke har en masse andre klubber under paraplyen. Men jeg vil meget gerne modbevises denne her gang

Tak for at uddybe i forhold til underholdningen. Jeg kan sagtens acceptere nogle af dine forslag. Men helt grunlæggende, er det slet ikke nogle behov jeg har. Men sådan er vi jo så forskellige, og det er også fint.

» Ja, som sagt topkampene rundt omkring i Europa er fede. Men en mandag i
» november mod Horsens er sgu bare ikke topfedt og der savner jeg noget, der
» kan lokke mig (og mine medfans) på stadion udover selve de 90 min. fodbold.
» Vi har i gennemsnit (sidste sæson med rekord mange solgte sæsonkort) 17.000 » tilskuere, det synes jeg er ALT for lavt. Og det må jo være fordi produktet » er for dårligt? Hvorfor har vi ikke 20.000 i snit? Er det fordi det er for » dyrt?

Igen, her er vi helt forskellige. For mig er fodbolden nok. Jeg kommer for at støtte Brøndby IF. Hvis et stadion har fede faciliteter, er det bare en bonus. Men jeg er der for klubbens skyld, de skal ikke ”overtale” mig til at komme en kedelig søndag aften i November måned. Det er jo op til folk selv. Helt ærligt, synes jeg det andet er en smule forkælet. Hvorfor går man så til fodbold?

Synes godt om (0) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580350 indlæg i 27819 tråde, 12750 registrerede brugere, 113 brugere logget ind(0 registrerede, 113 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^