(SydSiden Online)
» Men i en del tråde efterhånden, ville folk gerne have at vi havde købt 3
» klasseindkøb i stedet for 8 middelmådige spillere. Som sådan ikke uenig,
» men så havde vi haft en endnu smallere trup.
»
» Tag opstillingen i går, og fjern Bell, Tschiembe, Divkovic, Cappis og
» Greve. Erstat dem med 2 bedre spillere og 3 MC-spillere. Og fortæl mig at
» du tror det ville være gået bedre.
Generelt forstår jeg ikke du høster så mange dislikes på dit indlæg, for jeg synes du rammer rigtig mange ting rigtigt. Der hersker ingen tvivl om, at der er hentet alt for meget leverpostej - selvom jeg også må indrømme, at jeg synes en del spillere bliver gjort dårligere end de er - men det er jo rigtigt, at skal vi hente kvalitet frem for for kvantitet, så må truppen også forventes at blive det smallere. I forhold til start-11 kunne vi måske godt højne kvaliteten ved at erstatte de spillere du nævner med et mix af få, men bedre, performancespillere og MC-spillere, men hvad så med bænken? Set i bakspejlet ville jeg måske heller ikke være så nervøs for at bytte Sebulonsen ud med Friedrich, Kvist for Greve og Kvistgaarden for Divkovic (den giver sig selv), men havde vi gjort det, hvem skulle så udgøre vores bænk? I forvejen er vores trup horribelt smal, og NF undskyldes konstant med; "jamen hvad skal han gøre - han har intet at skyde med fra bænken". Men det er jo præcis den bænk, der ville skulle spille fra start, hvis man havde brugt 40 mio. på tre spillere fremfor 8 (eller hvor mange det nu er). Man kan mene hvad man vil om spillere som Thsiembe, Sebulonsen, Cappis, Greve, Bell etc., men egentlig tænker jeg ikke de er hentet til overpris. Det er hvad man får når man enten er nærig eller bare ikke har flere penge.
» Så hvad fanden skal vi gøre? I året efter mesterskabet mister vi en del
» spillere. Spillere som man ét år tidligere aldrig ville have savnet. Jung
» var eksempelvist meget udskældt indtil han blev rykket ind i 3-mands
» forsvaret. Nu er han pludselig stjernen der aldrig blev erstattet.
» Lindstrøm og Uhre stod for... hvad... 80 af vores mål i mesterskabssæonen?
» Uhre var udskældt indtil han slog igennem, Lindstrøm var MC spiller som
» 'skal have gode spillere at støtte sig op ad'.
»
» Vi har ikke andre indtægtskilder end fodbolden. Så vi kan ikke bare brænde
» alle transferindtægter af på erstatninger. Og det er der vi virkelig
» er bagud.
»
» Vi sælger Jobbe for 50.
»
» Vi kan ikke gå ud og bruge 50 på hans erstatning, fordi vi skal også lige
» dække underskud, gæld og løbende udgifter Poster som vi blandt andet bruger
» transferindtægter på at dække.
»
» Vi må også erkende at vi er ikke Barcelona. Vi kan ikke have kæmpe krise og
» så stadig vælge fra øverste hylde. Er det 4 eller 5 angribere som (på
» rygtebasis) har sagt direkte nej til os, eller bare hellere vil til en
» anden klub?
» Hvor mange af dem kunne vi have hentet, hvis vi betalte mere? Det er et
» godt spørgsmål, men der er ingen garanti for, at det tal er højere end 0
» fordi andre klubber og ligaer er bare sjovere.
Jeg synes også denne del er en rigtig god pointe. Vi kan ikke både forvente at hente tidligt og samtidig hente godt. De spillere som mange herinde har en forventning om at Brøndby skal hente er på en hylde, hvor Brøndby og Superligaen bare ikke ligger først for. Jeg synes nordmanden fra Røde Stjerne ser voldsomt spændende ud, og jeg håber inderligt det lykkes. Men jeg er ikke sikker på, han ønsker det lige så meget som vi gør. Vil man op på den hylde, så må en klub som Brøndby også berede sig på at der vil være konkurrence fra klubber, der er mere interessante end os - og så er det bare ude af vores hænder.
Det til trods, så er jeg virkelig uforstående overfor at CV ikke i højere grad er i stand til at vurdere, hvilke mangler der er i truppen. Der er sagt og skrevet meget om Divkovic, men udover absurditeten i at man indfrier en frikøbsklausul lang tid før det er påkrævet, til trods for at spilleren intet har præsteret, så er det også decideret tonedøvt, at man ikke kan se at han ikke besidder nogle kvaliteter som vi ikke har i truppen i forvejen. Jeg kan personligt godt lide Bell, men jeg undrer mig over at man ikke gik efter en ankermand med lidt mere fart når man i forvejen havde spillere som Slimane, Greve og Rado, der absolut ingen fart har. Det er min klart største anke i forhold til CV, at han ikke har skelet mere til, hvad det er for nogle typer vi mangler og hvilke spidskompetencer de skal besidde.
| Synes godt om (2) | Synes ikke om (0) |
Hele tråden:
- - Toska, 22.08.2022, 10:07 (SydSiden Online)
![Ã…bne i forumvisning [Board]](img/board_d.gif)
![Ã…bne i blandet visning [Mix]](img/mix_d.gif)