SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Vores formand melder klart ud...... (SydSiden Online)

skrevet af Taz E-mail, København, , 15.09.2004, 15:04

Jeg er nødt til at komme Guldager80 til undsætning. Han har jo tydeligvis ikke økonomisk forstand til at tage denne diskussion. ;-)

Jeg tror det Guldager80 mener, eller i hvert fald det jeg selv mener, er at vi stagnere i forhold til FCK. Jeg vil ikke her komme ind på facts, men vi kan vel alle være enige om at Don Ø økonomisk har formået at sætte et lokomotiv i gang som Brøndby har svært ved at følge. De seneste par år har dette ligeledes givet sig til udtryk på banen, om end langt fra i samme grad. Gudskelov kom de ikke i CL i år, for så tror jeg at toget var kørt, såvel sportsligt som økonomisk.
Jeg er som Guldager80 ligeledes bange for at FCK kan blive et nyt Rosenborg. Jeg tror dog i første omgang på et Celtic, men som Brøndbyfan er det jo det samme da vi ikke vil henvises til andenpladsen.

Torben Røsler forsøger nu med en række initiativer at følge trop. Hvis vi først ser på brugen af VP, så har jeg svært ved at se hvordan vi skal opnår 5 ekstra arrangementer om måneden. Pt. har vi jo dårligt haft 5 arrangementer siden åbningen af det nye VP. Arrangementerne bør være ren profit, da alternativet er et tomt stadion og dermed ingen generering af indtægter. Jeg ser derfor frem til enhver alternativ benyttelse af stadion. Hvis banen tager skade, må der dog sikres en sådan profit at nyt græstæppe kan indlægges. Fx. speedway i Parken, der var banen jo ubrugelig efterfølgende. Jeg kan imidlertid ikke umiddelbart se hvilke arrangementer VP er bedre egnet til end Arken. Arken er større, har tag, ligger mere centralt, har bedre transportforhold osv. Jeg ved at lyden er dårlig, men den opvejes af de øvrige fordele. Rolling Stones havde i øvrigt ikke de store problemer med lyden. Anyway, ekstra indtægter imødeses og vi kan kun håbe at TR ser nogle perspektiver i VP og formår udnytte disse.

Jeg er dog mere skeptisk med hensyn til multihallen i Tåstrup. Hvis en hurtig opførelse medfører at de øvrige potentielle konkurrenter indstiller deres planer virker det som en fornuftig forretning. Jeg er dog bange for at vi ender i samme situation som VP vs. Arken. En multihal ved Bella centeret vil unægteligt være bedre placeret end en hal i Tåstrup. Umiddelbart virker projektet derfor risikobetonet. Hvor risikobetonet projektet er afhænger dog i høj grad af den kontrakt der indgås.

Jeg er derfor enig i at der skal ske noget nu, hvis ikke vi skal halte efter et lokomotiv i høj fart. Jeg hilser derfor Torben Røsler initiativer velkommen, selvom jeg er noget skeptisk.

---
TAZ

Synes godt om (0) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580367 indlæg i 27822 tråde, 12750 registrerede brugere, 204 brugere logget ind(7 registrerede, 197 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^