SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Brøndby er de paradoksales klub. (SydSiden Online)

skrevet af 1312, Hellerup, , 13.10.2024, 13:53
(redigeret af 1312, 13.10.2024, 14:10)

»
» Hvis Brøndby overhovedet skal kunne følge med, så er det nødvendigt at de
» bliver en attraktiv virksomhed, for de helt store investorer det vil kræve
» en total omlægning af klubben. Der er ingen investorer i sværvægtsklassen ,
» som vil investere i en virksomhed, som først skal spørge tilhængerne om
» lov, den vil fremstå som en svag virksomhed.
» Brøndby skal efter min vurdering have tilført på den rigtige side af 500
» millioner, for at kunne spille med som permanent top 2-3 klub. De skal
» bruge penge på at få lukket det tilbage vendende 6 cifret underskud, de
» skal bruge penge på og få en stabil positiv økonomi, de skal have en ny
» manager og træner, og så mener jeg også at stadion efter hånden behøver en
» opgradering.

Jeg vil lige sige til den del, at det jo i vid udstrækning er ens for stort set alle fodboldklubber og dermed en betingelse i markedet.

Derfor ser jeg ikke det som en hæmsko andre ikke har

Men jeg er ikke sikker på investeringer udover kernekompetencer er en god idé.

Som jeg har nævnt, så vil hver en krone investeret skulle give et afkast og dermed er der ingen “gratis” penge noget sted fra. Du kan ikke investere i Bella centret og tro pengene fra det køb skal betale højere løn i BIF end markedet i DK kan bære i sig selv.

Årsagen til det er det ikke længere er filantropi, men er iskold forretning.

Kernekompetencen i BIF skal være at drive ligaholdet længst mulig frem og som biprodukt at skabe talenter.

Men på et tidspunkt kan man ikke bringe flere 18 årige ind, hvor man samtidig med at vinde ligaen og EC gruppespil skal uddanne unge 18 årige.

Vi ser hollandske topklubber har ramt den mur og det reelt har bragt Ajax i knæ.

Ajax skal vinde og samtidig tjene enorme summer på salg. Det er to modstridende strategier og når man ikke længere kan støvsuge Europa for de bedste 15-16 årige, så kollapser strategien og man må vælge

Vil man spille med 24-27 årige og vinde, eller spille med mange 18 årige og sælge spillere???

Det dilemma vil også ramme BIF, hvis ikke allerede det har.

Men Divisionsforeningen kan via en ny struktur beskytte de store investeringer i akademier.

Men det kræver de hold der investerer i akademier, kan bringe disse 17-21 årige ind på et 2. hold (future cup) ind i 2. eller 3. division.

Derfor har fck jo også været ude at promovere at deres talenthold skal kunne rykke op for nyligt.

Man kan gøre meget gennem struktur. Jeg håber bare man i den proces skaber nogle bedre forhold for de øvrige klubber samtidig og tildeler tv penge til 1., 2. og 3. division således at de kan indføre professionelle tilstande

Således at Danmark får 28-36 fuldtidsprofessionelle klubber og et meget større spillermarked.

En klub som Næstved burde have et spritnyt stadion med 7-8.000 sæder og kunne lokke 4.-4.500 ind i snit til kampe i 2. division. Det er befolkningsgrundlaget til.

2. og 3. divisionsklubberne skal efter min mening have 5-7 millioner hver i tv penge, så de kan investere langsigtet i de stadions m.m.

For reelt er de lige så gode til at uddanne spillere som FCN, da de gør det til 1/100 del af prisen. Se Vallys, Tony Adamsen, Rajovic og en del andre

Der ville komme mange flere spillere som de nævnte, hvis man som 18 årig kasseret i BIF ikke skulle ned og spille amatør i Greve, men kunne være prof i 3. division i Holbæk i det 1-2 år man tager for at udvikle sig fordi man bare ikke vejer 85 kg som 18 årig, men først som 22 årig

Tænk også hvor fed en pokalturnering det ville give med 30-36 fuldtidsklubber med fede udsolgte stadion fra 2. og 3. divisions klubber

Men spændende diskussion om hvordan man skaber en bedre præsterende klub OG liga i DK

Synes godt om (0) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
579104 indlæg i 27667 tråde, 12731 registrerede brugere, 116 brugere logget ind(3 registrerede, 113 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^