SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Var der et internt slagsmål på Sydsiden Nedre (SydSiden Online)

skrevet af Tata2427, , 29.10.2024, 12:05

Trist vi ikke fik sejren hjem – men heldigvis viste Pentz format i 2. halvleg og med et par god redninger sikrede han os eet point.

Men det er jo ikke det som dette Derby vil blive husket for, men for en fuldstændig vanvittig opførelse af nogle brøndbyfans.
Hvis man sidder og tænker lidt på det er det helt vildt, at man forcerer et internt sikkerhedshegn for at løbe ned i den anden ende og smide 1000 grader varme romerlys efter andre mennesker!!!!!!

Jeg så ikke dette vanvittige forløb da jeg ikke var kommet ind da det skete, men da jeg senere sad på hovedtribunen, kunne vi se noget der mindede om intern slåskamp på Sydsiden Nedre. Som det så ud hvorfra vi sad havde nogle af de nye orange vindjakker bevægede sig ned på det nedre tribuneafsnit hvor de slog på medfans!!??

Er der nogen der ved hvad der skete?

Og er dette ikke netop endnu et eksempel på, at de problemer vi har i Brøndby har med nogle af vores medfans er så ekstreme, at det er ikke noget vi selv kan gøre noget endeligt ved – det kræver en politiaktion at tage disse voldsparate medfans ud fra stadion. Det er ikke noget frivillige kontrollører eller andre medfans kan forventes at gøre med fare for liv & lemmer.

Jeg håber at der kommer det ’gode’ ud af dette Derby at der en gang for alle nu er en fælles vilje hele vejen rundt (klub, politi, medfans, politikere m.fl) til at få ryddet op blandt fans. Ikke kun i Brøndby, men også i fck (som selv de ikke startede dette, ikke kan sige sig fri for en vanvittig opførelse).

Synes godt om (0) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
579104 indlæg i 27667 tråde, 12731 registrerede brugere, 115 brugere logget ind(2 registrerede, 113 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^