SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Pengene eller spilleren?? Hypotese. (SydSiden Online)

skrevet af Mr. Jinx, , 31.08.2026, 09:15

Jeg ser nok lidt anderledes på det, for det kommer jo i min optik an på, hvilken klub den sælgende klub er.

F.eks.

Brøndby der sælger Kvistgaarden men har mesterskabs planer, og ved et salg sælger de så deres bedste angriber.

Nu skal klubben så ud og finde en erstatning for denne angriber, og vi ved godt hvor svært det er at erstatte en spiller 1 til 1 på en position som f.eks. angriber positionen.

1. man vinker farvel til 10+ mål (gerne flere hvis det er en klasse angriber)
2. Man skal enten være extrem heldig eller have den næste spiller klar i kulissen som på kort tid kan tage over og med det samme eller ret hurtigt får gang i målscoringen.
3. Potentielt koster den en plads i top 3 eller 4, og dermed europæisk bold i den kommende sæson. Hvilket på den korte bane også koster indtægt i forhold til Europæisk bold og i ligaen.


Er det tilgengæld en klub som FC Nordsjælland der bare lever af at sælge spillere, og ikke som Brøndby hver sæson går efter mesterskabet, men hvor det mere eller mindre er en bonus, da der ikke er budgetteret eller kalkuleret med et mesterskab, så er det lidt noget andet.

De uddanner jo spillere til større klubber og tjener kassen, men hver gang der kommer en ny spiller de kan sælge dyrt, slår de til, da de satser benhårdt på at have den næste klar i kulissen.

Fortjenesten i FCN er vel større end i Brøndby, da Brøndby oftest går ud og geninvesterer i en ny spiller og håber det næste køb udvikler sig til at blive bedre end Kvistgaarden, så de kan tage næste skridt og forhåbentligt vinde mesterskab eller pokal og komme i europa.

Hele transfermodellen i FCN er jo markant anderledes end i Brøndby. Ydermere er FCN en mere etableret klub hvad angår store salg, hvor Brøndby stadig kæmper med at bryde 100 mill loftet og fcn snart rammer 300 mill for et spiller salg.

Så det med bare at sælge er jo - i min optik - lidt noget andet for en klub som Brøndby end FCN.

(Håber det gav lidt mening)

Synes godt om (0) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
580374 indlæg i 27823 tråde, 12750 registrerede brugere, 331 brugere logget ind(1 registrerede, 330 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^