SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

DBU ødelægger deres eget produkt. (SydSiden Online)

skrevet af Lind, , 09.04.2024, 20:05

Jeg er ikke pro-pyro. Jeg kan sagtens se det fede i det, men slet ikke nok til at det skal koste os store bøder og straffe som vi så igår.

Selvfølgelig skal vi kigge indad. Og hvis klubberne (Brøndby og fc) virkelig gerne vill problemet til livs, så kunne de det nok også. Problemet er bare, at de styrende fangrupper har langt større værdi end nogen tør indrømme.
Når det er sagt, så er denne sag et tydeligt tegn på DBU agerer udenfor lov og ret og klubberne må stå sammen mod det.

1. For det første blev staffen ikke kun tildelt pga. pyro, men også fordi der havde været brug af "fornærmende" bannere mod politiet. Bannere som ordret anvendte samme udtryk som en politimand havde udtalt om fodboldfans.
At DBU censurerer ytringsfriheden på denne måde er helt ude af hampen. Det er samme DBU, som selv havde budskaber med til Qatar. Altså lige indtil man blev truet med udelukkelse og gule kort. Ikke desto mindre har DBU selv lagt en linje, hvor fodboldkampe legitimt kan anvendes til proklamere et budskab.
fc fik bøder for deres tifo af et ur. Da samme tifo/banner blev hængt op til en landskamp skete der ikke noget.

2. Disciplinærudvalgets afgørelse skal selvfølgelig kunne ankes. Som yderste konsekvens har de reelt mulighed for at tildele klubber pointstraffe. Såfremt man anvender dette, så ødelægger man jo sporten. Det må aldrig blive spillerne på banens ansvar, at folk på tribunerne bryder regler. Længere er den ikke.
Læg dertil at DBU tildeler Brøndby straffen med tre dages varsel. Det er fuldstændig uacceptabelt.

3. Bøderne efterhånden er blevet så store, at man kritisk må spørge hvad pengene går til? Ender de tilbage i foreningsklubber eller bare i DBUs driftsbudget for A-landshold og Peter Møller? Det er i hvert fald bemærkelsesværdigt, at DBU ikke fik tildelt bøder af disciplinærudvalget da der blev anvendt pyro til et par landskampe i parken, hvor DBU var arrangør. Og hvordan er linjen med de bøder? Den ene uge koster det 250.000. Den næste 150.000. Der er ingen konsensus i bøderne. Såfremt man vitterlig mener disse bøder skal anvendes, så skal der foreligge helt klare retningslinjer, som der dømmes ud fra.

4. Kollektive straffe har aldrig virket og vil aldrig virke. En af grundene til Superligaen oplever stigende tilskuertal er jo netop, at klubberne har taget fankultur og helhedsoplevelsen til sig. Herunder fanzoner, arrangementer og behandling af deres fans, som netop fans og ikke mindst livsnødvendige betalende kunder. Vi skal ikke mange år tilbage før alt dette slet ikke fandtes og alle fodboldfans blev behandlet grotesk af såvel politi som klubber og AROS vagtværn.


Jeg er som sagt ikke for pyro, men denne sag er blot endnu et eksempel på DBUs totale mangel på professionalisme, hvor de ødelægger deres eget produkt. Et produkt som de selv agter at tjene endnu flere penge på ved at eje TV-rettighederne. At udelukker tilskuere fordi en lille gruppe har brudt et regelsæt er ikke vejen frem.

Synes godt om (2) Synes ikke om (4)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
578464 indlæg i 27621 tråde, 12724 registrerede brugere, 225 brugere logget ind(1 registrerede, 224 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^